-
1 besudle
См. также в других словарях:
besudle — verb., r, de, t 1. = vanhellige; besudle familiens ære 2. = snavse; det er en dårlig fugl der besudler sin egen rede … Danske encyklopædi
1 besudle
besudle — verb., r, de, t 1. = vanhellige; besudle familiens ære 2. = snavse; det er en dårlig fugl der besudler sin egen rede … Danske encyklopædi